6maj2009
Posted by admin under: Uncategorized.
Gladsaxe har i år, som en af de sidste kommuner i Danmark, fået 2 kunststofsbaner til kommunens mange tusinde fodboldspillere. Selvfølgelig er 2 baner bedre end ingen. Men de to baner opfylder slet ikke behovet. I Bagsværd, hvor langt de fleste af kommunens fodboldspillere er, er der fortsat ingen kunststofsbaner. Og grusbanen på Skovdiget er ødelagt og ubrugelig. Gladsaxe har derfor i høj grad brug for flere kunststofsbaner.
Vores nabokommuner har alle i mange år haft kunstofsbaner og mange af dem. Så det er ikke en luksus, at bygge baner på Bagsværd Idrætspark og Skovdiget. Det er uforståeligt, at Borgmester Karin Søjberg Holst er en stopklods for flere kunstofsbaner i Gladsaxe. Men Socialdemokraterne prioritere måske bare ikke idrætten så højt! Og det er en ærlig sag. Men så meld det klart ud.
Men vi taler om næsten 2.000 medlemmer af fodboldklubberne i Bagsværd. Det er unge – piger som drenge – som gerne vil dyrke deres idræt, og blive bedre til den. Og kunstofsbaner vil sikre, at de vil kunne spille fodbold hele året. I dag skal klubberne fra Bagsværd tage til Gladsaxe Idrætspark, og dele banetimer med klubberne fra Søborg og Mørkhøj. Der er klubber som hører hjemme på Gladsaxe Idrætspark, som har fået skåret deres træningstid kraftigt, så de mister spillere og klubberne er i fare for at må lukke. Det kan ikke være en udvikling, som mange kan støtte. Vi skal udvikle og styrke klubberne og idrætstilbuddene til børn og unge – ikke afvikle klubber og tilbuddene fordi kommunen kun tilbyder for dårlige og utidssvarende faciliteter til rådighed.
29marts2009
Posted by admin under: Uncategorized.
Kun 20% af timerne i folkeskolen begynder til tiden, og lærerne kommer i gennemsnit 6 minutter for sent til hver time. Det kan man læse i en ny undersøgelse fra professor
Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
På en normal skoledag mister en elev således 30 minutters undervisning hver dag fordi læreren ikke er i klasselokalet når timen begynder. Det bliver på et skoleår til 133 timer eller hvad der svarer til 5 ugers undervisning. Så når eleverne er færdig med 9 klasse svare det til, at de kun har modtaget 8 års skolegang. Så meget løber 5 minutters forsinkelse til hver time op i.
Det er et spild af skatteborgernes penge og elevernes tid. 5 ugers spildt undervisning svare i skattekroner til 50 millioner om året. Det er også en slags penge.
Det er bare ikke tilfredsstillende, at lærerne ikke er til stede i klassen når undervisningen starter. Eleverne mister undervisning, hvor de kunnet have lært noget.
Og der er ingen grund til at tror, at Gladsaxe Kommunens skoler og lærer skiller sig positivt ud så alle timerne begynder til tiden.
Det er en kultur, som byråd, skoleleder, forældre og lærer skal have gjort op med. Det er ikke i orden, at man først bevæger sig mod klasselokalerne når klokken ringer. Lærerne skal være til stede i lokalet når klokken ringer ind for en ny time.
Gladsaxe Byråd må igangsætte et arbejde, hvor man målrettet får gjort op med den kultur blandt lærerne om, at det er i orden man kommer for sent til timerne.
Lærerne og eleverne skal i fremtiden begge være parat til, at give og modtage undervisning når klokken ringer ind.
Eleverne i dag møder store krav til deres viden og kundskaber når de forlader skolen. Der er derfor ikke råd til at miste hvad der svare til et helt års skolegang.
Eleverne mister ikke bare undervisningstid. På en skole, hvor der er en dårlig mødekultur vil også undervisningskulturen blive derefter. Disciplinen i timerne vil være dårligere og kvaliteten af undervisningen vil være tilsvarende dårlig i forhold til en skole, hvor lærerne møder til tiden.
Så en bedre mødekultur i skolerne vil betyde mere og bedre undervisning samt skatteborgerne får den undervisning af Deres børn som de betaler for.
7marts2009
Posted by admin under: Uncategorized.
Hvert år laver velfærdsministeriet en opgørelse over landets kommuners udgifter til skoler, ældre og administration. Går man tallene igennem for Gladsaxe Kommune og sammenligner dem med andre kommuner i Hovedstadsområdet kan man se at Gladsaxe er en af de kommuner, der bruger mest på administration. I 2008 brugte Gladsaxe 7.212 kr., og var den 6. dyreste kommune i hovedstaden. De billigste kommuner er Herlev og Gentofte som bruger 5.300 kr.. Det er 1900 kr. mere pr. borger eller 115 millioner kr. om året i ekstra udgifter for Gladsaxe Kommune.
115 millioner kr. ekstra i omkostninger til administration end Gentofte og Herlev. Det er mange penge. Og byrådet burde stille sig selv det spørgsmål om borgerne mere og bedre service end borgerne i Gentofte og Herlev Kommuner. Hele forskellen kan ikke forklares i forskel mellem kommunerne og et politisk bestemt højere serviceniveau. Der er uden tvivl noget der kan gøres bedre i Gladsaxe. Og andre kommuner er underlagt samme regler og love som Gladsaxe så det kan ikke forklare, hvorfor Gladsaxe har en administration der er så meget dyre.
I de kommende år venter der store krav til byrådets prioriteringer af de kommunale udgifter. Der kommer mange f.eks. mange flere ældre som kræver pleje. Penge brugt på unødvendig ekstra administration vil gå fra den direkte borgerservice eller at borgerne betaler for meget i skat uden, at få noget for pengene. Så byrådet burde i de kommende år tage et kritisk blik på den kommunale administration, og se hvor der kan spares.
7marts2009
Posted by admin under: Uncategorized.
Da den borgerlige regering tiltrådte i 2001, var et af regeringens mål at få solgt TV 2. Nu 8 år efter er TV 2 stadig ejet af staten. Siden 2001 har vi fået endnu flere TV 2-stationer, forlag og som en sidste gave en ny licens til at afværge en konkurs. Denne kommer oveni medielicensen, som alle er tvangsudskrevet til at betale til DR.
I demokrati skal medierne være frie og uafhængige af staten. Det er de elektroniske medier i Danmark ikke. DR og TV 2 sidder massivt på de elektroniske medier i Danmark og er underlagt politisk kontrol. Og med TV 2’s satsning på flere specialkanaler har man gjort det sværere for de kommercielle tv-kanaler at drive en ordentligforretning. Hvornår er blevet en statsopgave at sende comedy (TV Zulu), ishockey (TV2 Sport) eller nyheder, der kører i ring (TV2News)? Eller drive forlagsvirksomhed og udbyde internetspil?
TV 2’s massive satsning har en stor aktie i underskuddet, og politikerne åbenbart er parate til at lukke hullet via tvangsudskrevet licens fra borgerne.
Skriger på ny kulturpolitikVi har brug for en ny kulturpolitik på medieområdet i Danmark. Statens og politikernes indflydelse på TV- og radiomarkedet skal simpelthen mindskes. Salget af TV 2 er stødt på en række juridiske komplikationer i forhold til EU. Endda så store, at man kunne frygte, at et salg aldrig bliver gennemført, og staten for evig tid hænger på TV 2.
Men det betyder ikke, at TV 2 skal bruge denne ”gyldne mulighed” til at gøre virksomheden større. Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det måske fornuftigt, det TV 2 gør, når de udvider deres forretning med nye kanaler og ny virksomhed. De har fået besked på at virke på kommercielle vilkår af politikerne og parerer blot ordre. . Men politikerne bør som ”ejere” sige nej til endnu mere stats-tv.
Lav DR og TV 2 om til betalingskanalerDa DR begyndte sine sendinger i 1950’erne, var det ikke teknisk muligt at kode udsendelserne, ligesom TV var forbeholdt de få. Licensen gav mening på den måde, at de mange ikke skulle betale for de fås fornøjelse med sådan noget nymodens som TV. Men i dag er TV noget, som alle har adgang til, og på mange flere platforme, som det hedder på nydansk, og det er teknisk muligt for at både DR og TV 2 at sende kodede udsendelser.
Politikerne bør derfor beslutte, at DR og TV 2 og deres afliggere i fremtiden bliver rene betalingskanaler, hvor kun de, der ønsker det, kan modtage og skal betale. TV 2 har ikke haft nogen problemer med at indføre betaling for TV 2 Charlie, TV 2 Zulu, TV 2 News og TV 2 Sport. Så det kan nok også lade sig gøre for hovedkanalen TV2.
På samme måde bør DR1 og DR2 samt fremtidige DR-stationer også gøres til betalingskanaler. Så modtager kun de, der vil, DR’s tv-kanaler. Og med et trylleslag har man fjernet tvangsopkrævning. Hvis kanalerne har et godt udbud af programmer, bør det ikke være et problem at få nok midler ind i ’licens’ eller abonnement.
Licensmidler skal bindes til tv-sendingI fremtiden bør licensmidler gå til udelukkende til at sende TV. DR har i dag en række sideaktiviteter såsom orkester og kor. Alle af høj kvalitet, bevares, men det bør være en opgave for os som skatteydere og ikke som licensbetalere at finansiere.
Og koncerthuset giver jeg gerne til kulturministeren for 1,6 milliarder. Det er nemlig en national opgave, som politikerne har fjernet fra statsbudgettetog lader DR og licensbetalerne om at finansiere med resultatet flere genudsendelser og højere licens. FremtidenNu har vi afskaffet licensen og gjort DR og TV 2 til fuldt brugerfinansieret stationer. Nu vil mange sige, at public service koster penge, og det ikke kan finansieres med indtægter fra brugerbetaling. Jeg har svært ved at se, hvilke public service forpligtigelser DR opfylder ved spændende programmer som X-Factor og Aftenshowet. De findes i mange varianter på de andre stationer og kunne lige så godt sendes af kommercielle stationer hos Viasat eller SBS.
Hvis politikerne har et ønske om, at der skal produceres dansk tv og film, så må de finde midlerne på statsbudgettet. Ikke som nu, hvor de træffer beslutningen og lader andre betale. De der beslutter, bør også betale for festen.
Nu kommer vi til TV 2’s mange nye spændende aktiviteter såsom forlag og online-spil. Forlaget sælges – en simpel og effektiv løsning. Det er ikke en statsopgave at konkurrere med private forlag om at udgive kogebøger og biografier. Den opgave har de private forlag løst i mange år til alles tilfredshed. Ligeledes bøg online-spil på TV2’s hjemmeside stoppes.
Hvorfor gør politikerne alt for at stoppe private spilleudbydere, mens de selv er i den samme branche? Og der er vist nogle politikere, som syntes spil er farligt! Det er dobbeltmoral af værste skuffe.
Sælg rub og stubNu skal TV 2’s bestyrelse have klar besked om, at der ikke skal oprettes flere specialkanaler, samt at de specialkanaler, som er oprettet de sidste 10 år, skal sælges. De har alle et godt brand, og der bør ikke være nogen problemer med at få solgt kanalerne.
Og kan de ikke det, så skal de lukkes. TV 2 Sport har sikkert en interesseret køber eller to.
Så er vi tilbage ved selve hovedkanalen TV 2 - moderskibet. Den skal sælges og må indtil da fungere på almindelige markedsvilkår. Kan indtægterne ikke dække udgifter, må stationen lukke og gå konkurs. De er de vilkår, der gælder for Viasat, SBS og enhver anden virksomhed i Danmark. Således også for TV 2. Og TV 2 og de andre tv-stationer, der sender på det danske marked, skal tilbydes vilkår, så de kan overleve. Viasat skal ikke slås mod statskassen, og TV 2 skal ikke stilles ringere i kampen om reklamekroner, fordi de ikke sender fra England. Reklamereglerne skal liberaliseres, så stationer har lige vilkår at slås på.
Der er noget i luftenPå radioområdet fungerer konkurrencen rigtigt dårligt. P3 er stadig den største kanal i Danmark. De kommercielle kanaler skal hvert år betale store beløb i afgift til staten for at drive deres virksomhed, mens DR ikke betaler. Men hvorfor skal man betale til staten for at drive radio? Der findes mange internetradioer, som ikke betaler for at sende. Og aviserne betaler heller ikke afgift for at udkomme. Så væk med de årlige afgifter til staten for de private radiostationer. P3 skal sælges da stationen i praksis er en ganske almindelig kommerciel station på lige fod med fx 100FM.
Man bør overveje, om DR’s øvrige radiokanaler skal være statsfinansieret eller helt opgives. Beslutter politikerne, at de skal fortsætte, bør det være en statsopgave at finansiere dem. Efter en gennemførelse af ovenstående, vil statens rolle på mediemarkedet være væsentlig mindre end i dag. Den vil i stedet være – som den bør være – koncentreret om en publicservice-forpligtigelse.
De programmer, som markedet producerer, om det så er licens- eller reklamefinansieret, er der ingen grund til, at staten styrer eller kontrollerer. I et demokrati kontrollerer politikerne ikke medierne.
1december2008
Posted by admin under: Uncategorized.
Statsminister Anders Fogh er blevet grøn. Desværre ikke konservativ grøn! Men miljøgrøn. Og statsministeren er sprunget ud af skabet - som rigtig miljøaktivist!
Danmark skal ikke længere bruge fossile brændstoffer, vi skal være verdens førende på miljørigtige teknologier, og så skal vi have en grøn skattereform.
Men grundlæggende er det en modsætning, når Anders Fogh og Venstre taler om en grøn markedsøkonomi og så samtidig lancerer en masse politiske mål for, hvad den grønne markedsøkonomi skal indeholde.
En markedsøkonomi er netop kendetegnet ved at ikke at være politisk bestemt, men udviklet af tusindvis af menneskers handlinger. Men nu lever vi jo i en kommunikations- og spintid, hvor politikerne skal udvise handlekraft og udstikke kursen. Så selvfølgelig indeholder den grønneplan en masse politiske mål. På nogle af ideerne har politikerne stor indflydelse, andre mindre og nogen slet ikke.
Grundlæggende bør vi som borgerlige - konservative som liberale - være modstandere af forurening og ødelæggelse af naturen. Men modsat venstrefløjens miljøpolitik, der dybest set er en modstand mod kapitalismen, bør vi som borgerlige tage udgangspunkt i miljøpolitikken som et middel til at skabe mere velstand i samfundet uden mere forurening og ødelæggelse af naturen. Og velstand i et kapitalistisk samfund er ikke kun et spørgsmål om at købe mere og mere, men også om at udvikle samfundet intellektuelt.
Kan vi udvikle teknologier, der ikke forurener og er fornybare, så er der ikke noget, der forhindrer, at flere kan bruge teknologien, og at levestandarden for mange flere kan forbedres, uden at der tæres på verdens ressourcer.
Grønt skal efterspørges
Grøn teknologi skal være vores tjener, ikke vores herre.
Grundlæggende skal miljøpolitikken være båret frem af virksomheder, som udbyder “miljørigtige” produkter, og kunder som efterspørger disse - helt i tråd med de ideer, som den grønne marketingsguru John Grant fremfører i bogen The Green Marketing Manifesto.
Eksisterende teknologier skal forbedres, og nye skal opfindes til markedet, hvor de underkastes samme prøvelse som alle andre produkter. Kun på den måde får vi den bedste teknologi. Det frie marked er den bedste test af ethvert produkt.
Og politikerne er de dårligste til at forudse, hvad der er fremtidens teknologier og produkter. Så det skal politikerne holde sig fra. Tro det eller ej, men mange produkter er faktisk udviklet af ildsjæle, som vil gøre verden til et bedre sted.
Statslige tilskud og mærkelige ordninger, der favoriserer én teknologi frem for en anden, vil ikke gøre os til verdens førende grønne markedsøkonomi. Vindmølleindustrien må tage en kold tyrker og afvænnes fra offentlige tilskud og politisk bestemte priser.
Vindmøller ikke De vises sten
Hvis der er andre “grønne” teknologier, der fremskaffer energi bedre og billigere end vindmøller, så er det den teknologi, vi skal bruge. Vindmølleteknologi er alt andet end vedvarende energi. Det er en teknologi, som vinden blæser.
Energien til fremtidens grønne markedsøkonomi skal være stabil og vedvarende. Og til det har vi brug for bedre teknologier end vind.
De teknologier bliver ikke opfundet, hvis politikerne forfordeler disse, og bliver ved med at støtte vindmølleindustrien. De får ikke mulighed for at komme på markedet og blive efterspurgt, når priserne er skævvredet af politikerne.
Politikerne skal i en grøn markedsøkonomi forholde sig teknologineutral. Måske er fremtidens energi hverken sol, vind, brint eller en nogen anden teknologi, vi kender i dag. Der sidder måske lige netop nu en ingeniørstuderende på DTU og opdager en ny energikilde.
Det er forureningen, der skal beskattes, ikke de forskellige teknologier. Så en teknologi, der ikke forurener, skal ikke betale energi- og miljøskatter.
Hvem skal nu betale?
Hvorfor skal borgerne betale skat for forurening, hvis de ikke forurener? Det skylder politikerne os et svar på. Desværre er jeg bange for, at svaret er alt andet end miljøvenligt. Uanset om du forurener eller ej, vil du blive beskattet. Langt de fleste af os vil gerne handle miljørigtigt af egen drift. At nyde naturen er noget, vi alle vil uanset politisk farve.
Vi får ikke en miljøskat, men en forbrugsskat - og det er noget helt andet. En forbrugsskat vil ikke belønne borgerne for at foretage miljørigtige valg, men være et kapløb for den enkelte om at undgå flere skatter.
Ideen om, at forureneren betaler, er god. Men med et indre energimarked, hvor vi i Danmark importerer både atomenergi og energi fra vandkraft bliver det svært at skelne mellem de forskellige energikilder og dermed størrelsen af beskatningen.
Politikerne kommer også til at skulle tage stilling til et andet problem omkring grønne afgifter. Hvis det er en dårlig ide, at vi som borgere forurener, hvad så med virksomhederne? Skal de ikke også betale for at forurene? Og hvad med produkter, som produceres i andre lande og forurener der? Skal de ikke også betale miljøafgifter. Alle kan se konturerne til et meget bureaukratisk system. Og én ting er sikkert: det er ikke til for miljøets bedste. Og vil vi acceptere, at en forurenende produktion flyttes til Malmø eller Flensborg? Det bliver verden ikke renere af. Nej,
selvfølgelig vil vi ikke det. Industrien skal opfordres til at udvikle nye og bedre fremstillingsmetoder, der forurener mindre eller slet ikke.
Vil politikerne det bedste for miljøet, skal de ikke komme med nye afgifter og endnu flere støtteordninger for gode miljøprojekter. Med en borgerlig regering i spidsen skal en miljøpolitik tage udgangspunkt i markedsøkonomien. Og målet er ikke at sikre en stabil indkomst af skatter og afgifter til staten, men et renere miljø for borgerne.
26oktober2008
Posted by admin under: Uncategorized.
Gladsaxe og København har brug for en god infrastruktur, herunder gode offentlige transportmidler. Det har vi ikke i dag. Vi har kun langsomme busser, når pendlerne skal bevæge sig på tværs af Storkøbenhavn og f.eks. fra Nordsjælland til Københavns Vestegn.
Den løsning, som borgmestrene i Storkøbenhavn har foreslået, om en letbane er den dårligst tænkelige løsning.
En letbane vil ikke give passagererne den kortere transporttid, som de ønsker. Derfor vil den heller ikke tiltrække flere passager. Men fysisk vil letbanen være til gene for den øvrige trafik.
Det tidligere Københavns Amt udarbejdede en rapport, der tydeligt viser, at en metroløsning mellem Lyngby og Glostrup er den løsning, som vil tiltrække flest nye passagerer, give den korteste rejsetid samt har den laveste anlægsomkostning pr. passagerkilometer.
Så når de storkøbenhavnske borgmestre med Gladsaxes borgmester i spidsen vælger en letbaneløsning mellem Lyngby og Glostrup langs Ring III er det ikke logisk. Hvorfor investere milliarder i en løsning, som ikke betyder kortere rejsetid, og som ikke vil få flere til at benytte de offentlige transportmidler.
Og at man vil betale letbane ved at indfører brugerbetaling for privatbilers kørsel til og fra København gør kun det hele endnu værre. Men måske er det målet i sig selv, at man ønsker at forhindre de mennesker, som har behov for deres transportmiddel for at få dagligdagen til at fungere i praksis, at gøre brug af bl.a. deres bil.
En dårlig løsning finansieret på en dårlig måde bliver ikke til noget positivt.
Hvis borgmestre i Storkøbenhavn vil borgernes bedste, bør de tage alle planer om en letbane af bordet. I stedet skal de arbejde for en Metro løsning til transport på tværs af hovedstadens omegn omkring København.
27september2008
Posted by admin under: Uncategorized.
I Politiken er der en artikel om, at en af John McCains folk har modtaget penge fra Freddie Mac. Men hvorfor nævner Politiken ikke at Obama og Demokraterne har modtaget meget større beløb fra Freddie Mac. Betyder det ikke, at de er endnu mere i lommerne på storkapitalen.
Nej ikke i Politikens verden. Hvor vil det dog være dejligt med lidt objektiv journalistik fra Rådhuspladsen. Bare til en forandring.
Du kan læse mere hos punditokraterne.
27september2008
Posted by admin under: Uncategorized.
Den 5. januar 1974 skrev Kristian Mogensen 11 bud på en konservativ politik. Den gang i 1974 havde Det Konservative Folkeparti 16 mandater. Det var en måned, efter at valget den 4. december 1973 havde sendt chokbølger igennem de etablerede partier. Det Konservative Folkeparti tabte 15 mandater og havde nu kun 16 mandater og 9,2 % af stemmerne.
Det er i det lys, man skal læse Kristian Mogensens 11 bud på en konservativ politik. Man havde brug for at definere et bud på en konservativ politik, så man igen kunne sikre et stærkt Konservativt Folkeparti.
Den 9. januar 1984 - 10 år efter Kristian Mogensens 11 bud - fik Det Konservative Folkeparti sit bedste valg med 42 mandater og 23,4 % af stemmerne.
10 år efter at have oplevet partiets værste nedtur stod Det Konservative Folkeparti nu på højdepunktet af sin største optur og med en statsminister. Havde man i 1974 sagt, at Det Konservative Folkeparti 10 år efter ville have 42 mandater og en statsminister, ville der være blevet grinet højlydt af en.
Op gennem 70′erne og 80′erne lykkedes det Poul Schlüter og de øvrige konservative politikere at gøre partiet til borgerlige stemmer, der arbejdede. Der er der desværre ikke mange borgerlige, som opfatter os som værende det i dag.
Det Konservative Folkeparti har de sidste 10 år ligget stabilt på 10 % af stemmerne og 18 mandater. Og der er intet i menings-målingerne, der tyder på, at vi står foran en større vælgermæssig fremgang.
Men hvorfor skulle vi ikke igen få 42 mandater og 25 % af stemmerne? Jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle være muligt. Der er grundlæggende et flertal af danskerne, som er borgerlige. Borgerlige som grundlæggende tror på det private initiativ og ansvar. Så når Det Konservative Folkeparti i dag ligger stabilt på 10 % af stemmerne, har vi kun os selv at takke for det.
Ved festlige lejligheder taler vi om en styrkelse af det private ansvar og andre ting. Men der går ikke mange minutter, før en konservativ politiker toner frem på skærmen og kræver mere offentlig kontrol, regler og nye udgifter. De barske kendsgerninger er, at vi i dag har verdens højeste skattetryk, og der produceres nye love og regler som aldrig før.
Den offentlige sektor er ikke udsultet - den offentlige sektor har aldrig været federe!
For mange borgerligere er det svært at følge med i den førte politik. I 90′erne da den daværende socialdemokratiske regering indførte grønne afgifter, var de borgerlige imod. Nu er man for grønne afgifter. Venstre-formanden Anders Fogh Rasmussen sagde dengang, at pengene fossede ud af statskassen. Nu er det ansvarlig økonomisk politik. Og Socialdemokraterne, om end de er på slingrekurs, er bare rykket endnu længere til venstre med krav om en endnu større offentlig sektor og flere skatter.
Men vi konservative er ikke sat på jorden for at udbygge den socialdemokratiske samfundsmodel endsige forsvare den.
Vi konservative er sat på jorden for at fremme et konservativt samfund. Vi er ikke revolutionære i vores grundlæggende tankegang. Vi har ikke en endelig samfundsmodel som socialister. Vi tror, at samfundet skal udvikle sig evolutionært, og de institutioner, som gennem generationer har vist deres værdi, skal understøttes og fortsætte, mens de institutioner, som ikke har vist deres værdi, skal forandres eller opløses.
I 1974 ville vi bekæmpe den lammende skatteplyndring, som havde slået igennem, ikke mindst på grund af overhåndtagende offentligt fråseri. Den offentlige sektor er ikke blevet mindre siden 1974. Så der er ikke blevet mindre at kæmpe for.
Siden dengang har politikere fra alle partier forvandlet den offentlige sektor til en slags alle gaveboders moder. Der tales en masse om, hvilke gaver der skal gives ud, men ikke om hvordan og hvem der skal betale for alle gaverne.
Der er ikke penge til det gavecirkus i fremtiden, med mindre vi vil acceptere en højere skat, ikke kun for dem der i dag betaler topskat, men også for kassedamen. Der er ikke råd til det hele: Flere ældre der skal plejes, flere førtidspensionister, flere efterlønnere og alle de mange andre ting, som kræves af alle politikere og interesseorganisationer.
I 1974 talte Kristian Mogensen i sine 11 bud om, at vi konservative skulle føre en politik, der støtter de flittige og stræbsomme. Det er folks egen indsats, der skaber og sikrer velstand. I 2008 er det ligeså sandt som i 1974. Vi skal gøre op med Socialdemokraterne jantelov og jagt på de flittige. A.P. Møller har skabt mere vækst og velstand end Socialdemokraterne. Vi må derfor sikre erhvervslivet gode vilkår. Væk med alle de regler, der gør det svært at være den lille nye virksomhed. Færre skatter.
Det Konservative Folkeparti er mere end bare økonomi og lave skatter. Vi er også et værdibaseret parti, som tror på et folkeligt og kulturelt fællesskab i Danmark.
Skal alle kunne deltage i samfundet er det nødvendigt, at alle kan læse, skrive og regne. En selvfølgelighed for de fleste. Men desværre er det for mange ikke en selvfølgelighed. Hvert år forlader elever skolen uden at kunne læse en avis eller underteksterne på TV. De vil få svært ved, om overhovedet, at følge med i fremtidens samfund. De vil uanset socialhjælp og velmenende mennesker forblive ikke bare et b-hold, men et decideret taberhold.
Vi må derfor kræve en folkeskole, hvor der lægges vægt på, at hver enkelt elev lærer grundlæggende færdigheder. Niveauet i folkeskolen er faldet gennem de seneste 30 år på alle områder, også i forhold til andre lande. Ved regeringssamarbejdet har vi fået sat fokus på kvaliteten i skolerne. Men det er et arbejde, som vi skal fortsætte i mange år frem.
Socialhjælp og andre ydelser uddeles i dag med rund hånd til alle grupper i samfundet. Og der står behandlere parat til at hjælpe dig igennem det ene forløb efter det andet. Vi skal hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Altså de svageste i samfundet. Alle de, der i dag modtager kontanthjælp samtidig med, at de arbejdet i restauranter, med rengøring eller har andre jobs, skal effektivt fratages muligheden for socialhjælp. Man skal først og fremmest klare tingene for sig selv og for sine nærmeste. Når det ikke er muligt, kan det offentlige træde til med socialhjælp.
Et Konservativt Folkeparti, som fører sin politik på gode borgerlige og konservative værdier tilpasset nutiden, vil altid have en rolle at spille.
Så har vi også 42 mandater i 2018 og en statsminister.
14september2008
Posted by admin under: Uncategorized.
Nu skal jeg ikke lyde som en mavesur konservativ, som ikke vil se i øjene at
Lene Espersen ikke giver os 10 mandater ekstra. Meningsmålinger er noget med statistik, og det giver ofte sig udslag i sjove artikler i vores aviser. Selv den mindste ændring udlægges til den store guldmeldalje.Men Politiken tager nu alligevel prisen. På samme netside i dagens udgave præstere Politiken, at dels give os “vind i sejlene” og dels “Lene effekten udebliver”. Kan I journalister ikke bestemmer jer for hvad vej vinden blæser. Det er lidt modstridende, at vi har vind i sejlene samtigdig med at effekten af ny leder udebliver. Men er jeg den eneste, der syntes det?
14september2008
Posted by admin under: Uncategorized.
Gladsaxe har mange kulturtilbud til borgerne. Og det skal vi også have i fremtiden. Ingen tvivl om det.
Men hvis man har en aktivitet, som ikke bruges i tilstrækkeligt omfang eller kan løses på samme måde billigere eller bedre, så skal man selvfølgelig gøre det.
Og Borgernes hus på Søborg Hovedgade er et af de kommunale tilbud, som kan løses både billigere og bedre i andet regi.
Der er i dag 12 grupper, som bruger Borgernes Hus til deres møder og aktiviteter. Men der er ikke en af de grupper, som ikke kan henlægge deres aktiviteter til Aktivcenteret på Telefonvej eller andre kommunale lokaler. Kræver det et specielt lokale, og er det en kommunal opgave at betale for en strikkecafe? Eller kan Aktivt Kristen fællesskab ikke henlægge deres møder til menighedshusene?
Nej, det er ikke en kommunal opgave, at betale for en strikkecafe. Borgernes penge kunne bruge på andet og bedre.
Børnecenteret og tilbuddene til foreningerne kan med fordel henlægges til Aktivcenteret eller andre kommunale bygninger. Så de tilbud ikke bliver berørt.
Og Borgernes Hus kan så passende sælges. Ejendommen er 10,9 millioner værd. Pengene fra et salg kunne bruges til det nye bibliotek i Bagsværd. Bagsværd er i dag uden et fungerende bibliotek, og borgmesteren har mere end svært ved at finde midler på det kommunale budget.
Det nuværende Borgernes Hus ligger centralt i Søborg, så det bliver ikke noget problem at få det solgt. Den rette forretningsudvikler kunne på arealet tiltrække attraktive butikker, der kan tiltrække mere handel til Søborg Hovedgade. Det er der hårdt brug for.
Så måske strikkecafeen skal finde et nyt sted. Men vi kunne få et nyt bibliotek i Bagsværd samt attraktive butikker i Søborg for de samme penge, som vi i dag får et Borgernes hus for.
Det giver et bedre kulturelt tilbud til langt flere borgere i Gladsaxe.