Vores skøjtehal trænger nok en gang til en gennemgribende renovering. Det er 4. gang på 30 år skøjtehallen skal renoveres. Denne gang er det betonen under isen og tilskuerpladserne, der skal renoveres. En regning på 50 millioner kr.

Og det er ikke kun banen og tilskuerpladserne, der trænger til en renovering. Også omklædningsfaciliteterne skal renoveres.

Fremfor at lave den ene lappeløsning efter den anden bør byrådet gør det de burde have gjort for 30 år siden. Og det er at bygge en helt ny skøjtehal så både foreninger og borgere får en tidssvarende hal.

I Ørestaden er de ved at bygge en ny skøjtehal til ca. 100 millioner kr. Det er mange penge. Men i forhold til lappeløsning på lappeløsning er det billigere på den lange bane samtidig med at brugerne får bedre faciliteter, der vil kunne tiltrække nye medlemmer.

I Gladsaxe har vi en stolt tradition for at dyrke ishockey og kunstskøjteløb, hvor vores foreninger tiltrækker mange unge. Det skal vi fastholde. Nogen politikere i Gladsaxe Byråd kan måske være fristet til at nedlægge skøjtehallen så vores to foreninger må lukke og deres medlemmer må opgive at dyrke deres sport eller tage til Rødovre eller Gentofte.

At nedlægge skøjtehallen er ikke på den konservative dagsorden. Vi vil i den kommende tid arbejde hårdt for, at der kommer et flertal i Byrådet for at der bygges en ny skøjtehal i Gladsaxe så vi fortsat kan have det tilbud til borgerne i Gladsaxe.  Det skylder vi borgerne i Gladsaxe.

foto flickr.com jechstra

 

Leave a Comment